Glaserede beder m. rødbede glace

Ingredienser

Glasere gule beder:
300 g gule beder
2 spsk smør
Salt
Eddike

Bagte beder:
300 g rødbeder
Salt
olie

Rødbede glace:
3 rødbeder
2 spsk smør
Salt og peber

 



Mad til DIN fest

Skal du holde fest - f.eks. rund fødselsdag eller lignende? Jeg kan levere maden til dig.
Læs mere

 


Glaserede beder m. rødbede glace

Denne ret bestående af bagte rødbeder sammen med kogte glaserede gule beder liggende på et leje af en kraftig rødbede glace gør sig rigtig godt til vinterens simreretter, eller som tilbehør til sprængt kalvebryst med pebberod sovs.

Bederne er et godt eksempel på nordiske råvarer, der virkelig kommer til sin ret.

Sådan gør du:

Glaserede gule beder:
Skræl og skær de gule beder i mindre stykker. Kog dem i saltet i ca. 5 minutter. De skal stadig have bid i midten.
Kom dem i koldt vand så de ikke koger videre.

Bagte rødbeder:
Skræld og skær rødbederne i mindre stykker og vend dem i olie og drys med fint salt.

Bag dem i ovnen ved 180 grader i 30 minutter.

Rødbede glace:
Pres rødbederne i en juicepresser og kog saften ind til det halve - eller måske lidt længere. Saften skal være kraftig i smagen.

Ved servering:
Lun de gule beder i lidt vand, eddike og smør til de glaserer.
Lun glacen og monter med smør. Smag til med salt, eddike og peber.

Anret glace, de bagte beder og gule beder. Pynt på toppen med brøndkarse og hakkede valnødder.


kontakt
Lars Mejding - Elsker med Kokken - Bakketoppen 5 - 3450 Allerød - Tlf: 2622 6740 - Email: info@elsker-med-kokken.dk