Blomkålspuré med sprød salat af blomkål, blegselleri og hasselnødder

Ingredienser

1 blomkål
3 stængler blegselleri
25 gr. hasselnødder
10 gr. smør
Koldpresset rapsolie
Revet skal og saft af 1 øko citron
Bredbladet persille

 



Mad til DIN fest

Skal du holde fest - f.eks. rund fødselsdag eller lignende? Jeg kan levere maden til dig.
Læs mere

 


Blomkålspuré med sprød salat af blomkål, blegselleri og hasselnødder

En skøn salat, som du kan anvende som tilbehør til middagen. Den er altid meget populær her i huset og når vi har gæster.

Salaten er tilmed nem at lave og giver den velkendte blomkål nye dimensioner.

Sådan gør du:

4 personer

Tag det grønne af blomkålen og kasser det.

Skær de allermindste små buketter af blomkålen og læg dem i en skål med isvand i ½-1 time. Derved bliver de små buketter mere sprøde og friske.

Skær resten af kålen ud i store stykker og kog dem i let saltet vand til de netop er møre. Vær opmærksom på at de ikke koger for længe.

Imens forbereder du den sprøde salat:
Hæld isvandet fra blomkålen og lad vandet dræne godt af, skær blegsellerien ud i fine strimler, hak og rist hasselnødderne og lad dem efterfølgende køle af. Hak persillen groft.

Bland den sprøde salat med en dressing af olie, citronsaft, salt og peber.

Hæld vandet fra og kom den kogte kål i din foodprocesser sammen med halvdelen af olien. Blend godt og tilsæt tern af smør, citronsaft og citronskal. Smag til med salt og peber.

Hæld puré ud på et flot fad. Fordel den friske salat oven på puréen og drys evt med lidt mere persille.

 

 


kontakt
Lars Mejding - Elsker med Kokken - Bakketoppen 5 - 3450 Allerød - Tlf: 2622 6740 - Email: info@elsker-med-kokken.dk