Blommer i ovnen

Ingredienser

1 kg. blommer
4-600 gram sukker
1/4-1/2 stang vanilje
lidt alkohol (rom, cognac, grappa el.)

 



Mad til DIN fest

Skal du holde fest - f.eks. rund fødselsdag eller lignende? Jeg kan levere maden til dig.
Læs mere

 


Blommer i ovnen

Det er blommesesson, eller har lige været. Der var ikke mange på mit træ i år, hvilket min gode ven biologen fortæller skyldes den kolde forsommer. Det har altid ærget mig lidt, at blommerne blev så fesne brune når de blev til syltetøj, men godt kan det jo smage.

I år havde jeg fået det råd at bage blommerne i ovnen. Egentlig er opskriften den samme, som når man koger dem, men da der er meget vand i blommer, skal de koge længe for at få god konsistens. I ovnen bliver sukkeret til karamel og det hele får en gylden farve. De fine smags nuancer sukker får når det karameliserser, giver en helt speciel syltetøj. Hvis man lader vandet dampe godt ind, bliver konsistensens lidt sej, ligesom de skønne franske syltøj man kan få forskellige steder.

Hvis man har lidt rom eller noget andet sprut man kunne tænke sig at blommerne tager smag af, så skal man ikke holde sig tilbage.

Sådan gør du:

Blommerne renses for sten og skæres i kvarte. Blandes med sukker og evt. 1/4 stang vanilje.

Det lægges på et indfast fad i 1 1/2 lag.

Fadet stilles i en ovn på 150 grader. gerne varmluft.
Der skal røres i blommerne nogle gange under bagningen.

Når det er blevet smukt gyldent, hældes det på glas. Når det har kølet lidt (1/2 time) kan man røre lidt sprut i.


kontakt
Lars Mejding - Elsker med Kokken - Bakketoppen 5 - 3450 Allerød - Tlf: 2622 6740 - Email: info@elsker-med-kokken.dk